Gratis DNS og nem Reverse DNS

07. May, 2018

Vi har netop frigivet en opdatering til vores kontrolpanel, https://my.cloud.dk, der gør det muligt gratis at oprette og vedligeholde DNS for alle dine domæner hos Cloud.dk. I kontrolpanelet har du således nu mulighed for at oprette alle dine domæner og styre alle de enkelte zone records. 

Gør du brug af vores DNS service, skal du redelegere dine domænenavne til:

  • ns1.cloud.dk
  • ns2.cloud.dk

Det betyder samtidig, at vi hermed udsender en deprecation notice for vores gamle navneservere. Domæner, der i dag benytter ns[1..4].anycast.cloud.dk skal flyttes til de to nye cloud.dk NS senest 1/8/2018. 

Derudover er det nu også muligt at styre PTR (reverse dns) direkte fra My Cloud kontrolpanelet. Det betyder, at du nemt kan indstille PTR records for de ip adresser, der er knyttet til dine Cloud.dk Cloud Servere. 

Vælg din Cloud Server -> Network og find den IP adresse du vil rette PTR record for. Vælg da ikonet i højre side. 

Hvis du har nogle spørgsmål til vores nye DNS og PTR features, så kontakt endelig vores support.

Skrevet af Anders Eiler. CTO @ Clouddk