Lav dine egne templates til nye servere

10. November, 2017

Vi har tilføjet en ny feature, der via kontrolpanelet gør dig i stand til at konvertere backup-snapshots til templates, som nye servere kan blive provisioneret ud fra. Det fungerer ved, at du opretter en server og tilpasser den til de krav og behov, som du har. Tag herefter et "Instant Backup Snapshot" af serveren. Dette kan efterfølgende konverteres til et Template, som nye servere kan provisioneres ud fra.

Det er fx. meget nyttigt hvis du løbende provisionerer nye servere udfra en bestemt og tilpasset skabelon eller konfiguration.

Det er gratis at oprette nye Templates, ligesom det også er gratis at have dem liggende, sålænge du har minimum én Cloud Server oprettet på din konto. 

Hvis du har nogen spørgsmål, feedback eller andet, håber vi at høre fra dig! 

Skrevet af Anders Eiler. CTO @ Clouddk