Privatlivspolitik & Persondatapolitik

Dine personoplysninger

Som hostingleverandør er vores vigtigste sikkerhedsopgave at passe godt på al data, der overlades til os og sørge for, at du til enhver tid lever op til sikkerhedskravene fra dine kunder. Men vi passer ikke kun godt på dine kunders data, vi passer lige så godt på de personoplysninger, som vi indsamler om dig, når du bliver kunde hos os.

I det følgende er en beskrivelse af Cloud.dks persondatapolitik med oplysninger om, hvilke typer af personoplysninger vi indsamler, hvornår det sker, og hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Når du indgår en aftale med Cloud.dk A/S eller benytter vores hjemmeside Cloud.dk.com accepterer du, at Cloud.dk A/S behandler dine personoplysninger i henhold til gældende lovgivning om beskyttelse af personoplysninger og denne privatlivspolitik.

Ledelsen og relevant personale hos Cloud.dk har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Den dataansvarlige for personoplysninger, der indsamles i forbindelse med et salg af produkter, benyttelse af services eller brug af hjemmesiden www.cloud.dk er:

CLOUD.DK A/S
Højvangen 4
8660 Skanderborg
Danmark, CVR: 31277477

Hvad er personoplysninger?

Begrebet personoplysninger dækker over alle oplysninger, der kan bruges til at identificere en person, herunder, men ikke begrænset til, vedkommendes for- og efternavn, alder, køn, privatadresse eller anden fysisk adresse, e-mailadresse eller andre kontaktoplysninger.

Hvilke personoplysninger indsamler vi?

Hvis du ønsker at købe og modtage produkter eller services fra Cloud.dk, har vi brug for at indsamle visse personoplysninger for at kunne gennemføre handlen og for at kunne tilbyde dig vores services.

Når du bliver bedt om at angive en række persondata, har du mulighed for at afvise dette. Men hvis du vælger ikke at give os data, som er nødvendige for at kunne tilbyde et produkt eller en serviceydelse, vil du muligvis ikke kunne modtage det pågældende produkt eller den pågældende service.

Cloud.dk indsamler og behandler dine personoplysninger, når du på vores hjemmeside foretager dig følgende:
1. Gennemfører et køb af vores produkter eller bestiller en af vores services
2. Opretter en kundekonto
3. Tilmelder dig vores nyhedsbrev
4. Opretter en supportsag


Køber du et produkt hos Cloud.dk, indsamler vi følgende data:
1. Navn
2. Land
3. E-mail
4. IP-adresse
5. Kreditkorttype
6. Kreditkort-token


Følgende personoplysninger kan du valgfrit oplyse i dit kontrolpanel:
1. Adresse
2. Telefonnummer
3. Firmanavn
4. VAT-nummer

Hvad bruger vi dine personoplysninger til?

Dine almindelige kontaktoplysninger
Dit navn og adresse indhenter vi for at kunne levere det produkt eller de serviceydelser, som du har købt hos os.

Din e-mailadresse indhenter vi for at kunne sende dig en ordrebekræftelse, fakturaer samt informationer om dit produkt.

Vi bruger dine kontaktoplysninger til at kunne identificere din kundekonto, når du henvender dig til os og til at tilbyde dig en effektiv kundeservice og support.

Dine kreditkortdata
Cloud.dk gemmer ikke på noget tidspunkt kortdata brugt til onlinebetaling og al kommunikation under bestilling og betaling er krypteret.

Alle administrative sider og sider der ellers kunne indeholde følsomme oplysninger er SSL krypteret og PCI certificeret.

Adgangskoder
For at yde optimal sikkerhed opbevares alle kunders adgangskoder enten i krypteret form, eller som hash værdi.

Logning af din IP-adresse
Vi logger din IP-adresse for at kontrollere uautoriseret brug eller misbrug af vores produkter og tjenester eller på anden vis opdage, undersøge eller forhindre aktiviteter, der kan krænke vores politikker eller være ulovlige.

En sådan behandling vil ske som led i vores legitime interesse som dataansvarlig.

Dataene bruges ligeledes til at analysere tendenser, administrere eller optimere tilbud, samt at overvåge brugen af vores hjemmeside.

Hvem deler vi personoplysninger med?

Vi vil aldrig sælge dine personoplysninger til en tredjepart.
Vi kan dele dine personoplysninger med vores moderselskaber og tilknyttede virksomheder.
Vi overfører kun dine personoplysninger til tredjeparter under de begrænsede omstændigheder, beskrevet i det følgende:
Cloud.dk videregiver kun personlige oplysninger, hvis det kræves af lovgivningen, eller hvis der foreligger en retskendelse.

Betaling

Cloud.dk gør brug af betalings-og indløsningsudbydere, når du benytter kreditkort for at betale for din ydelse. Her gør vi brug af:

Nets A/S og Swedbank AB

Underdatabehandlere

Derudover har vi en række underdatabehandlere, som vi kan overlade personoplysninger til.

Se hvem vi bruger som underdatabehandlere på cloud.dk/da/compliance.

Tracking & markedsføring

Google Analytics
Vi benytter os af Google Analytics på vores hjemmeside.

For at kunne videreudvikle og forbedre Cloud.dks hjemmeside fører vi statistik over, hvordan brugerne anvender siden. Statistikken anvendes udelukkende i opsummeret form, eksempelvis til at se hvilke sider og browsere vores kunder anvender mest.

Denne information giver en bedre indsigt i kundernes brugermønstre, og bruges til at forbedre de sider, som viser sig svære at navigere rundt i. Informationen bruges også til at optimere design og brugervenlighed.

Facebook
Cloud.dks hjemmeside benytter sig af Facebook pixels.

Der sættes en cookie på din computer, hvis du er kommet ind på vores hjemmeside via en Facebook-annonce.

Disse cookies udløber efter 28 dage og bruges ikke til personidentificering. Hvis en bruger besøger bestemte sider på vores site, inden cookien er udløbet, kan vi og Facebook se, at brugeren har klikket på annoncen og er blevet ledt hen til denne side.

Dine rettigheder

Som den registrerede har du en række rettigheder, som vi til enhver tid skal sikre opfyldelse af.

Du har ret til at anmode os om følgende:
1. At få adgang til og få rettet/ændret dine personoplysninger
2. At få slettet personoplysninger
3. Du har derudover ret til at protestere over behandlingen af dine personlige data, og du har ret til at indgive klage til en databeskyttelsesmyndighed.

Bemærk: Vi gemmer ikke andre oplysninger på dig, end dem du selv kan finde i dit kontrolpanel.